Fra det 19. århundrede til i dag

Andre perioder af Venezias historie:

-  Fra det 8. til det 14. årh.

-  Fra  det 15. til det 18. årh.

-  Republikkens styreform  

I 1814 blev Venezia definitivt overgivet til Østrig, og byen blev en østrigsk provinshovedstad, hvor en af kejserens regenter residerede. Byen måtte dele sin sidste politiske betydning med Milano. I 1840’erne begyndte østrigerne at modernisere den tilbagestående laguneby. Man udbyggede vejnettet og sørgede for en moderne gasbelysning. I 1846 blev jernbanedæmningen over lagunen færdigbygget og århundredes ø-tilværelse blev dermed afsluttet. Men uanset alle tegn på fremskridt kunne de ikke ændre på venetianernes og norditalienernes utilfredshed med Habsburgernes strenge (skatter, afgifter) fremmedherredømme. Valget af den reformvenlige pave Pio IX (1846-1878, Ferretti) i 1846 fik afgørende betydning for den politiske udvikling. Paven revolutionerede kirkestatens feudale holdning ved at give indbyggerne flere politiske rettigheder, og i hele Italien blev den nye pave fejret med begejstring, en begejstring, der hos mange havde en national undertone, idet det var en besværgelse af det italienske fædreland over for fremmedherredømmet.   

Anomym maler: "Pave Pio IX"

Vatikanet

Danielle Manin

Under det ulmende oprør mod det østrigske overherredømme blev et par af lederne Daniele Manin og Niccolò Tommaseo arresteret. Da den revolutionære propaganda nåede til Wien og kejseren blev tvunget til at garantere et konstitutionelt monarki, stormede en venetiansk folkemængde den 17. marts 1848 de Nye Prokuratorier og tvang den østrigske repræsentant til at frigive Manin og Tommaseo. Våbene fra Arsenale faldt i hænderne på oprørerne og den habsburgske hær og forvaltning måtte trække sig tilbage og den uafhængige republik blev erklæret. Allerede om sommeren lykkedes det habsburgerne at tilbageerobre flere landområder og byer på fastlandet og i efteråret 1848 indledtes belejringen af lagunebyen. Det belejrede Venezia blev et strålende forbillede for alle de italienere, der stadig håbede på befrielsen, men ingen var rede eller i stand til at understøtte venetianerne. Hungersnød, sygdom og bomber fik Daniele Manin til at overgive sig den 13. august 1849 og den 17. august 1849 var der igen østrigske tropper på Piazza S. Marco. Venezia blev ikke en del af den nye samlede italienske stat i 1860, men efter Østrigs nederlag til Preussen i 1866 blev byen efter en folkeafstem­ning afstået til det nye samlede Italien.

Venezia - Adriaterhavets dronning - er idag en provinsby den 9. største i Italien og har vel omkring 375.000 indbyggere, heri indbefattet byerne Mestre og Marghera på fastlandet. Men byen, der nu består af 118 kunstige øer adskilt af 150 kanaler og forbundet med over 4000 broer, trues fra mange sider. Huse og pladser er bygget på pæle kun få centimeter over højeste tidevandstand. Den er ved Venezia ca. 1 meter, idet Adriaterhavet forstærker 24-timers svingningstallet for Middelhavets tidevand der normalt kun er på 5-0 cm:

* Havbunden i den nordlige del af Adriaterhavet synker som led i den stadige bjergkædefoldning af Alperne. Sænkningen er vanskelig at måle, men har været anslået til alt mellem 9 og 33 cm i de sidste 100 år.

*  Lagunens sænkning er øget 10-12 cm siden 1950’erne på grund af oppumpning af naturgas og grundvand fra delta-lagunezonen, men denne oppumpning blev dog stoppet i 1970’erne.

*  Østenvinden Bora fra Istrien, men især ørkenvinden Scirocco fra Sahara mod sender forhøjet tidevand ind i lagunen.

*  Forurening af lagunen med næringsstoffer fra by, industri og især landbrug ødelægger den naturlige vækst af ålegræs og åbner lagunens banker for erosion.

*  Syreregn fra industrifeltet, der opbygget siden 1920’erne i Marghera for at give Venezia nyt erhvervsliv, eroderer bygninger og kunstværker.

*  Anlægget af industri inde i lagunen har medført uddybning af af sejlrender til skibsfarten, men også til tidevandsbevægelserne.

Den hidtil værste oversvømmelse fandt sted i 1966, da højvandet var 1,94 meter over normalen. For at stoppe oppumpning af mere grundvand vedtog den italienske regering i 1984 efter lange diskussioner at give grønt lys for et Conzorcio Venezia Nuova, hvor 27 entreprenør- og ingeniør firmaer er gået sammen om at sikre byen mod oversvømmelser. Konsortiet arbejder med fx vandsikring, vandtæt indpakning af de enkelte huset fundamenter, genskabelse af lagunens banker med spunsvægge af betonit og plantning af ålegræs, forstærkning af moler ved lagunens indsejlinger, kystsikring af lidoerne med høfder og etablering af sikre betonitindkapslede lossepladsøer.

Venezias flygtende befolkning er den gamle bys, måske største problem i dag. Bystyret bestræber sig på at gengive byen et originalt livsgrundlag også udover turismen, som med årligt 15-19 millioner besøgende er byens vigtigste erhverv.

Vil du læse mere om en af de andre perioder i Venezias historie, så "klik" nedenfor

-  Fra det 8. til det 14årh.

-  Fra  det 15. til det 18årh.

-  Republikkens styreform