-> De første kirker

-> Konstantins kirker

-> Den byzantinske påvirkning

-> Valfartskirkerne

-> Renæssancens kirker

-> Modreformationens kirker

-> Barokkens kirker

-> Settecentos kirker

-> Kirker i alfabetisk orden

De første kirker

Allerede i Romerbrevet beskriver apostlen Paulus en blomstrende kristen menighed i ROM, og traditionen anfører at apostlen Peter var i byen under kejser Cladius (41-54). Den kirkelige tradition fastsætter at S. Pietro var leder af menigheden i 37 år fra 30-67. Efter Rom's brand i år 64 iværksatte kejser Nero de første større forfølgelser af den romerske menighed. Det var under disse forfølgelser, at Peter og Paulus led martyrdøden og blev begravet henholdsvis under den nuværende Peterskirke og S. Paolo fuori le Mura.

De troende mødtes i private huse i Rom eller i omegnen, og de dele af huset, der var indrettet til gudstjenesten, fik navn titulus efter ejeren, for eksempel Titulis Cæciliae (S. Cecilia in Trastevere). På forfølgelsernes tid var der 25 tituli i Rom, her og i katacomberne mødtes de kristne og ventede på bedre tider. Blandt Roms ældste kirker skal her nævnes nogle, der har forbindelse til disse tidlige tider i kristendommens historie.

S. Pudenziana  (+++)  Via Urbana.

I senator Pudens hus regner man med, at S. Pietro var en hyppig gæst. Senatorens døtre Pudenziana og Praxedes udførte under kejser Neros forfølgelser et stort arbejde for at samle ligene af martyrerne, så man kunne give dem en ærefuld begravelse.

Epidel Pellerin: "Peter og Paulus mødes i Rom"

Akvarel, Paris

S. Pudenziana

I det 2. årh. blev huset indbygget i et nyt termeanlæg (Novatus' badeanstalt). I det 5 årh. blev der opført en basilica ovenpå badeanstalten, og det der ifølge traditionen skulle være den ældste kirke i Rom. Udgravninger i vort århundrede har afdækket dele af murværk og gulve fra Pudens hus og badeanstalten.

Kirken er restaureret omkring 1589-1600 af Francesco de Volterra og Carlo Maderno  og endnu engang i det 19. århundrede. I kapellet i sidegangen til venstre for apsis finder man en skulptur "Overrækkelsen af himlen nøgler" af Giacomo della Porta, men kirkens stolthed er de smukke apsismosaikker fra det 4. årh. der regnes for de skønneste i Rom. Her vises "Kristus mellem de tolv apostle" bagved de to apostle Peter og Paulus står de to søstre og i billedet baggrund er der en korsbeklædt høj samt billeder af Jerusalem.

På siden Apsismosaikker er apsismosaikken i S. Pudenzia nærmere beskrevet.

S. Prassede  (+++)  Via di S. Prassede.

Den nuværende kirke er fra 822 og bygget ovenpå Pudens datterens Praxedes hus, hvor der ifølge traditionen var et Titulus Praxedis. Kirkens oprindelige basilicakarakter hvor 16 granitsøjler skilte midterskibet fra sideskibene er gået tabt i restaurering, da man var nødt til at bygge tværbuer for at afstive den tusindårige bygning.

Som i søsterens kirke er det også mosaikkerne på triumfbuen, korbuen, apsis og i Capella di S. Zeno, der er det langt vigtigste.

S. Pietro

apsismosaikken i S. Pudenziana

S. Prassede e S. Paolo

Apsismosaikken i S. Prassede

Mosaikkerne er fra det 9. årh. og er meget byzantinsk præget og helt uden dybdeperspektiv, de er en efterligning af apsismosaikken i S. Cosma e Damiano. Motivet er Kristus der stiger ned fra himlen for at modtage de to søstre, der føres frem af Peter og Paulus. S. Zenos Kapel skulle være hvilested for S. Zeno og andre martyrer, samt mausolæum for pave Pasquale I's moder Theodora. Det er blevet et meget smukt og charmerende lille kapel.

I kirken findes et gravmæle for G.B. Santori, hvor barokkens mester Gian Lorenzo Bernini har udført en buste af afdøde.

På siden Apsismosaikker er apsismosaikken i S. Prassede nærmere beskrevet.

S. Prisca  (+)

Efter traditionen døbte Peter pigen Prisca i kejser Claudius' regeringstid. Hun blev i en alder af 13 år kastet for løverne, som dog nægtede at sætte tænder i hende, hvorefter hun blev halshugget og begravet i Priscillas katacomber sammen med søstrene Prudens. Over forældrenes hus på Aventin grundlagde man Titulus Priscae.

Capella S. Zeno

S. Prassede

S. Cecilia in Trastevere

Udgravninger i 1933 og 1940 afdækkede et romersk hus og et "mithræum" ved siden af et tidligere fundet kapel fra år 222, der tilhørte en Prudens. Kirken er blevet ødelagt flere gange og gennemgribende restaureret i 1660, hvor den fik en ny facade og de antikke søjler blev omsluttet med pilastre. Ved siden af dåbskapellet i højre sideskib er der adgang til det romerske hus og "mithræet" fra det 2. årh. Specielt er det sidste bemærkelsesværdigt med fresker fra denne periode.

S. Cecilia in Trastevere  (+++)  Piazza S. Cecilia

Kirken er bygget ovenpå Titulus Cecilia, der tilhørte Cecilia og blev skænket til pave Sisto I ved hendes martyrdød omkring år 117. Dette er beskrevet ganske godt i Ebbe Kløvedals bog "Festen for Cecilie". Kirken blev bygget af pave Urbano I (222-230) i 230, ombygget i 820 af Pasquale I og endeligt blev det primitive basilicaudseende ødelagt ved Ferdinando Fugas restaurering i 1725, hvor portalfacaden blev opført og det sidste primitive forsvandt ved yderligere restaurering i 1823.

Under kirken er der foretaget udgravninger. De er tilgængelige mod en mindre entre, der er tale om huse, der stammer fra republikkens tid frem til det 2. årh. Her er fragmenter af mosaikgulve, badeanlæg, kornmagasin og et huskapel for Minerva.

I kirken skal man se apsismosaikken, der stammer fra Pasquale I's ombygning fra det 9. årh. Motivet er en gentagelse af det fra S. Prassede, og selv om figurerne er præget af stivhed og de lidt blege farver, er mosaikken absolut et besøg værd.

Under hovedalteret kan man se Stefano Madernos smukke marmorstatue af Cecilia, som man fandt hendes balsamerede legeme i S. Callisto katacomberen i det 16. århundrede. Hvis man skulle besøge kirken en tirsdag eller torsdag mellem 10.00 og 11.30, så skulle der være en beskeden chance for at se den maleren og billedhuggeren Pietro Cavallinis mesterværk "Dommedag", der er malet på en væg i det tilstødende nonnekloster. Værket regnes for at være en af de mest inderlige kristus fremstillinger. Indgangen til klostret er i kirken ved nedgangen til udgravningerne, spørg nonnen om muligheden for et besøg.

Pietro Cavallini: "Il Cristo"

Dommedagsbilledet i S.Cecilia in Trastevere