Kunstnerne i Venezia  -

Teater og musik

Tekst

 

Goldoni, Carlo (1707-1793)

En betydningsfuld venetiansk dramatiker og forfatter af komedier. Goldonis navn er især knyttet til hans reform af den italienske komedie, som fornys i realistisk retning til et spejl af samtidens borgerlige verden vendt mod fx en plads, en familie eller en samfundsgruppe i og omkring Venezia. Det vigtigste middel til reformens gennemførelse var en dialog, som svirrer mellem rytmisk, teatralsk stilisering og aflyttet virkelighed. Goldoni måtte få skuespillerne til at lære roller udenad, og det var ikke let pga. den improviserede commedia dell'artes dominans. Det er ingen regelret reformator, man møder i Goldoni; men linjen gennemføres, med svinkeærinder, netop af ham, for hvem verden og teatret - men ikke bøger og teorier - var de sande læremestre.

I det teatergale Venezia skulle der skrives og spilles et utal af skuespil i alle genrer og stilarter i hurtig takt, ofte tager han udgangspunkt i livet i 1700-tallets Venezia. Og Goldoni kendte og forstod sit publikum. Hans næsten 250 højst forskellige dramatiske tekster er alle skrevet for bestemte trupper og skuespillere eller som led i en debat om teatret.

 

 

Da Goldoni i 1762 blev indbudt som kunstnerisk leder for "la Comédie italienne" i Paris, reddede han pligtskyldigt, hvad der var igen af commedia dell'arte med adskillige scenarier for den gamle komedie.

Goldoni var en tid italiensklærer ved hoffet i Versailles, men valgte at blive i Paris. Her blev denne borgerskabets digter par excellence indhentet af Revolutionen. I 1792 trak Nationalforsamlingen hans lille statspension tilbage, men gav ham den igen i 1793; da var han lige død. Skæbnens ironi var mindre mild end Goldonis egen.

Adskillige værker er oversat til dansk og har været opført på teatrene. De seneste er ”Le baruffe chiozzote” (1762) opført med titlen ”Klammeri i Chiozza” i 1992, ”Il servitore di due padroni (1745) opført på dansk med titlen ”Tjener for to herrer” i 1996 og  ”I due gemelli veneziani” (1747) opført på dansk med titlen ”Tvillingerne” i 1995.

 I det sengotiske palazzo Centani-Rizzi i S. Polo-kvarteret er der i dag indrettet et lille museum til minde for digteren og et teatervidenskabeligt institut.

 
 
 

Hvis du vil læse mere om enkelte af de venetianske kunstnere, så klik nedenfor

 
 

Malerne:

> Bassano-familien

> Bellini, Jacopo

> Bellini, Gentile

> Bellini, Giovanni

> Canaletto

> Carpaccio, Vittore

> Cogneliano, Cima

> Fumiani, Antonio

> Giorgione

> Guardi, Francesco

> Longhi, Pietro

> Lotto,Lorenzo

> Mantegna, Andrea

> Palma, Il Giovane

> Palma, Il Vecchio

> Piazetta, Giov. Batt.

> Ricci, Sebastiano

> Tieopolo, Giov. Batt.

> Tintoretto, Jacopo

> Tiziano, Vicellio.

> Veronese, Paolo

> Vivarini - familien

 

Arkitekterne:

> Bregno-familie.

> Buon-familie

> Codussi, Mauro

> Lombardo-familie

> Longhena, Baldassarre

> Palladio, Andrea

> Sanmicheli, Michele

> Sansovino, Jacopo

> Scamozzi, Vincenzo

 

Musikerne:

> Monteverdi, Claudio

> Vivaldi, Antonio