Sicilien

Tekst

 

 

- Agrigento (**)

- Cefalù (*)

- Èrice (*)

- Monreale (**)

- Palermo (**)

- Piazza Armerina (**)

- Segesta (**)

- Selinunte (*)

- Siracusa (**)

- Taormina (**)

 

- Noter til historien

- Noter til kunsten

 

Sicilien – templer og mosaikker

 

Sicilien er Middelhavets største ø. Sammen med De Lipariske, Æoliske og Pelagiske Øer udgør den Italiens største region på i alt 25.707 km2 og ca. 5 mio. indbyggere. Øen adskilles fra det italienske fastland af Messinastrædet og er omgivet af Det Tyrrhenske Hav, Det Ioniske Hav og Den Sicilianske Kanal.

Landskabet er præget af bakker og lave bjerge og afgrænses mod Det Tyrrhenske Hav af stejle kyster og mod Middelhavet af sumpede områder. Bjergkæden Appenninerne strækker sig hen over den nordlige del af Sicilien. På den sydlige del af øen ligger de lavere bjerge Monti Erei og Monti Iblei, og nord herfor, på østkysten, vulkanen Etna (3350 m). De største sletter ligger ved Catania, Palermo, Trapani og Marsala.

Siden 1980'erne er befolkningstallet kun steget langsomt som følge af en lav fødselsrate, men udvandringen er aftaget, og sicilianere er begyndt at vende tilbage. Den vestlige del af øen er økonomisk og socialt tilbagestående, mens den østlige nyder godt af nærheden til fastlandet og tilstedeværelsen af store byområder. Palermo og Catania deler øen i to store indflydelsessfærer.

På trods af rige naturresurser har Sicilien en svag og økonomi præget af et ringe udviklet erhvervsliv, høj arbejdsløshed og en organiseret kriminalitet, der hæmmer udviklingen af små og mellemstore virksomheder.

Tempio di Giunone

Agrigento

I kystegnene findes rige, intensivt dyrkede områder, fx ved byerne Trapani og Ragusa, hvor der dyrkes druer, på Palermo- og Cataniasletten, hvor der dyrkes citrusfrugter, samt ved Avola og Noto, hvor der dyrkes mandler, frugt og grønt. Øens indre dele er til gengæld præget af godser med ekstensiv hvedeavl. Kunstige søer har gjort det muligt at øge det dyrkede areal betragteligt, men private særinteresser har hindret opførelsen af dæmninger og vandforsyningsanlæg i tilstrækkeligt omfang. Den sicilianske fiskerflåde er Italiens største, og den vigtigste fiskerihavn er Mazara del Vallo.

 

I 1950'erne fremmede den statslige Cassa per il Mezzogiorno oprettelsen af kemiske og petrokemiske anlæg i områderne Augusta-Priolo-Siracusa, Gela, Porto Empedocle og Milazzo; disse virksomheder var dog uden forbindelse med det eksisterende erhvervsliv, skabte kun få arbejdspladser og medførte ikke den ønskede udvikling. Andre industriområder er opstået omkring Palermo og Catania samt langs sydvestkysten, koncentreret om Trapani, Marsala, Mazara del Vallo og Sciacca. Ved Marsala, Caltanissetta og Alcamo findes vin- og spiritusindustri.

 

 
 

Der er sket en vækst i servicesektoren, især i den offentlige forvaltning og små traditionelle handelsvirksomheder. Turismen er ringe udviklet i forhold til mulighederne bortset fra enkelte steder såsom kysten ved Taormina syd for Messina. De avancerede servicevirksomheder er koncentreret i Palermo og Catania og i mindre omfang i Messina og Siracusa.

 

For en besøgende på Sicilien er det muligt at opleve nogle af de største og mest berømte seværdigheder i verden. Den autoriserede italienske ” Guide d’Italia” anfører at der er 12 stk (**) byer/seværdigheder på Sicilien. Det drejer sig om

1. Palermo

2. Monreale (uden for Palermo)

3. Segesta

4. Agrigento

5. Siracusa

6. Pantani di Vendicari

7. Catania

8. Messina

9. Taormina

10. Gola d. Alcàntara

11. Isole Eolie

12. Villa romana del Casale (Piazza Armerina)

Hertil kommer så et antal (*) seværdigheder som

13. Cefalù

14. Èrice

15. Selinunte

Indtil videre vil ”Rejsenoter” kun omhandle de steder, der fremgår af de fremhævede menu-punkter.

Taormina