Romerske spadsereture

tur 6

Tekst

 

Tur 1: S. Pietro, Vatikanet

Tur 2: Pantheon, Pz. Navona

Tur 3: Via Giulia, Campo di Fiori

Tur 4: Foro Trajani, Capitol, Monti

Tur 5: FraTermini til Porta Maggiore

Tur 6: Trastevere

Tur 7: Omkring Corsoen   

Tur 8: Fra Termini til Pz. del Popolo

Tur 9: Aurelians bymur           

Tur 10: Aventin og Testaccio

Tur 11: Fra Colosseo til Via Appia

Tur 12: Romerske Highlights        

Tur 13: Antikke seværdigheder 

 

6. Trastevere

 

TRASTEVERE (på den anden side af Tiberen) har siden antikken været et været et broget og befolkningsrigt byområde beboet af søfolk, havnearbejdere og andet godtfolk, der arbejdede i de store havneanlæg RIPA-GRANDE ved Tiberbredden. Beboerne herovre har altid haft egne traditioner, følt sig anderledes med egen lokaldialekt, så det er ikke mærkeligt, at kvarterets bedste og mest originale spisested hedder "La Tana de Noantri" (Hulen for os andre). På trods af at kvarteret er ved at blive overtaget af turister, kunstnere og intellektuelle, får man stadigvæk i de smalle, tætte gader et godt indtryk af, hvordan Rom "måske" var i middelalderen.

 

Kvarteret og dets liv er beskrevet i den lokale dialekt "romanesco" af forfatteren G. B. Belli, hvis "Soneti" i syv bind er standard konfirmationsgave til ethvert barn fra Trastevere. En statue af G. B. Belli er rejst i 1913 på venstre side, når man kommer over Tiberen fra VIA ARENULA ved PONTE GARIBALDI, her begynder Trasteveres pulsåre VIALE DI TRASTEVERE.

 

Denne tur falder naturligt i to dele, hvor det vil være muligt uden besvær at springe en af delene over eller tage den på et andet tidspunkt. Samlet kan turen vel gøres på 4 timer, hvoraf den første del varer 1 1/2 time, men der vil være afstigningsmulighed undervejs.

 

Isola Tiberina

tv. Ponte Fabricio, ,th Ponte Cestio og i baggrunden Ponte Rotto

Udgangspunktet for første del af turen er busstoppestedet efter LARGO ARGENTINA på VIA ARENULA for linjerne 56, 62, 75 og 170. Dette ligger foran et af justitsministeriets paladser 100 meter fra PONTE GARIBALDI.

Hvis man ikke ønsker at gå den første del af turen, så kører man et stoppested længere og står af på på PIAZZA SONINO ved starten af VIALE TRASTEVERE og lige ved S. Crisogono, hvor man kan starte på turens 2. etape.

 

1. Etape af Trastevere turen

 

Fra busstoppestedet på VIA ARENULA, krydser man gaden og går ind i Ghetto'en ved VIA S. MARIA DEL PLANTO, der fører direkte over i VIA DEL PORTICO DEL OTTAVIA, der følges forbi portico'en og Synagogen. Den meget trafikerede LUNGARE DE'CENCI skal krydses for at komme over til

(Denne indledning på 1. etape svarer til turen gennem Roms Ghetto, der blev foreslået på tur 2.)

 
 

Ponte Fabricio

Broen har fået navn efter sin konstruktør, den blev bygget i år 62 f.kr. Med sine 62 meter fører den over til ISOLA TIBERINA eller "HOSPITALS-ØEN". Fra broen er der udsigt til det sidste tilbagestående brofag fra "PONTE ROTTO" en anden af de antikke broer over Tiberen.

 

På vej over broen ser man på venstre hånd Torre dei Caetani, der er resten af en gammel fæstning, der har bevogtet broen, og på højre hånd ser man kampanilen på S. Giovanni Calibita, der nu er inddraget i hospitalskomplekset, hvor der også er skadestue.

 

Ved at følge den korte gade efter broen kommer man meget hurtigt til PIAZZA SAN BARTOLOMEO, hvor man til venstre i bunden af pladsen ser

 

S. Bartolomeo

Kirken blev opført i slutningen af det 10. årh. til kejser Otto III på ruiner af et tempel for Æsculap. Restaureret flere gange især i 1624, da den fik en barokfacade.

 

Når man fortsætter videre skal man over den næste bro.

 

Ponte Cestio

Den blev bygget i det 1. årh. f.kr. Fra denne bro er udsigten til PONTE ROTTO  endnu bedre. Broen er bygget 179 f. kr. restaureret flere gange og styrtet sammen et tilsvarende antal. I dag er der kun en brobue tilbage og en bue gør som bekendt ingen bro.

 

Så er man endelig i Rione TRASTEVERE, og fortsætter man lige over gaden er man på PIAZZA PISCINULA, hvor det første man støder på er Casa Mattei, der blev ejet af Mattei-familien i middelalderen, senere flyttede de over på den anden side og etablerede sig i Ghetto-området.

 

Lige for på PIAZZA PISCINULA ligger den lille beskedne kirke

 

Fontane di S. Cecilia in Trastevere

S. Benedetto in Piscinula

Denne llille kirke har to rekorder: den mindste kampanile og den mindste klokke blandt Roms utallige kirker. Kirken er bygget på det sted, hvor benediktinerordenens fader og klosterbyggeren S. Benedetto voksede op.

 

Ved kirken holdes der til venstre forbi apoteket og ud til VIA SALUMI, hvor

Der drejes til venstre ned til VIA VASCELLARI, hvor der drejes til højre.

(På dette sted i Via dei Vascellari nr. 29 ligger et godt spisested "Da Enzo", der er omtalt i afsnittet "Romerske drikke- og spisesteder" på siden Trastevere).

 

Der fortsættes fremad og ud i VIA S. CECILIA, der fører frem til endnu en af Konstantin's kirker

 

S. Cecilia in Trastevere       (+++)

Grundlagt før 5. årh. men restaureret flere gange. I 1725 fik kirken en ny monumental indgang af Ferdinando Fuga. Midt i atriumgården står den smukke Fontane di S. Cecilia. Den er udført i 1929. Midt i et stort bassin står en kæmpemæssig krukke fra en af de romerske badeanstalter. Fontænen får vand fra Acqua Paola.

Hver dag er der i perioderne 10.00-12.00 og 14.00-16.00 adgang til klostret, hvor man kan se resterne af Pietro Cavallinis store fresko "Dommedag".

 

Pietro Cavallini: "Angelo" fra Dommedagsbilledet

i S. Cecilia in Trastevere

G. L. Bernini: "Monumento di Ludovica Albertoni"

S. Francesco in Ripa

Når man kommer ud af Fuga's portalindgang drejes der til højre frem til hjørnet ved VIA S. MARIA DEL ORTO. Gaden fortsætter i VIA DI S. MICHELE, hvor der på venstre side flere hundrede meter fremover hæver sig et højt nyrestaurerede bygningskompleks

 

Ospizio di S. Michele

Denne kæmpemæsige bygning blev påbegyndt i 1670 og rummer i dag Kulturministeriets kontorer, men oprindeligt var det opfostringshus, skole for fattige børn, forvaringsanstalt og andre sociale institutioner, der var nødvendige i en havneby.

I de nyrestaurerede bygninger finder man det store ministerium for de kulturelle værdier og mange lokaler til udstillinger og andre kulturelle formål.

 

Der drejes til venstre ad VIA MADONNA D. ORTO og man følger den høje kedelige mur ind til militærkaserne. Nede ved den kirken drejes til venstre ad VIA ANICIA, der munder ud i PIAZZA S. FRANCESCO D'ASSISI. Her skal man foretage et lille besøg i den ydmyge kirke

 

S. Francesco in Ripa

Frans af Assisi boede her da han i 1219 besøgte byen, og hans hovedpude af sten og krucifix er endnu bevaret i hans celle. Kirken blev fuldstændig restaureret i 1680'erne af kardinal Pallavicini. Det man ikke må gå glip af er det utrolige Bernini gravmæle for Ludovica Albertoni i Altieri-kapellet, der er det sidste i venstre side.

Gravmælet er omtalt nærmere beskrevet i afsnittet "Barokkens gravmonumenter".

 

Vel ude af kirken fortsætter man lige over i VIA FRANCESCO DI RIPA frem til hovedgaden VIALE TRASTEVERE.

 
 

Sløjfe 1

Her krydses VIALE TRASTEVERE uden frygt for busser, biler og knallerter og der fortsættes til gade nr. to VIA MANRANA, hvor der drejes til venstre og få meter efter kan man dreje ind på PIAZZA DI S. COSIMATO, hvor man på venstre side finder en antik portal, der var den gamle indgang til

S. Cosimato                                         (+)

Idag kommer man ind i kirken ved at gå ind gennem hospitalsporten til højre for den antikke portal. Herinde finder man en romansk klostergård fra 11.-12. årh. og en fra renæssancen. Kirken og det tidligere kloster er fra det 10. årh. men ombygget i 1475.

 

Enten går man samme vej tilbage til VIALE TRASTEVERE eller også bruger man til højre ad VIA MANARA, der også skærer hovedgaden. Uanset hvilken gade der benyttes, skal man dreje ind mod Tiberen det vil sige til venstre ind til man møder PIAZZA SONNINO.

S. Cosimato - klostergården

G. B. Belli

Hvis man ikke følger sløjfen drejer man til højre ad VIALE TRASTEVERE og fortsætter hen til PIAZZA SONNINO, hvor der på den anden side af middelaldertårnet Torre degli Anguillara fra det 13. årh. er en statue af Trastevere's "nationalpoet"  G. B. Belli.

 

Her på PIAZZA SONNINO slutter første etape med tilslutning til 2. del.

For "busfolket" er der følgende oplysninger:

*    bus 170 og H, der begge kører over PIAZZA VENEZIA til TERMINI, har stoppested ved Belli's statue.

*    Sporvognen kører to stoppesteder til LAGO ARGENTINA, hvor et stort antal busser har stoppested. Herfra er det muligt at komme til stort set alle destinationer i byen.

 

 

2. Etape af Trastevere turen

 

Denne del starter med et besøg i kirken på selve pladsen

 

S. Crisogono

S. Crisogono                             (++)

Kirken er fra år 499, men ombygget og restaureret flere gange blandt andet af G. B Soria i 1626, der tilføjede den dominerende portal. Inden for har Pietro Cavallini udført det smukke billede over hovedalteret. Under kirken har man udgravet den gamle titulus-kirke fra 499 og fået afdække fresker og gulvbelægninger. Endvidere har man også udgravet en række af de antikke huse, der lå rundt om kirken. Der er nedgang til udgravninger fra sakrestiet.

(Udgravningerne under kirken er omtalt i afsnittet om det religiøse Rom på siden Det underjordiske Rom. Arkitekten G. Soria blev meget brugt af kardianl Scipione Borghese, for hvem han også har udført facaderne på S. Gregorio Magno og S. Maria delle Vittoria.)

 

Ude af kirken drejes der til venstre ned af VIA LUNGARETTA, der følges frem til PIAZZA S. MARIA IN TRASTEVERE. Lige før man når denne plads er der en mindre PIAZZA S. APPOLONNIA, hvor der ligger en restaurant opkaldt efter G. B. Belli, fra denne plads udgår VIA DEL MORO, hvor man kan finde et af Roms bedste og billigste spisesteder "Da Mario", der var det faste tilhørssted for fastboende danskere.

 

Ude på den store plads ser man lige for S. Maria in Trastevere og midt på pladsen foran kirken stå den store ottekantede fontæne Fontane Piazza S. Maria in Trastevere, der er bygget af Carlo Fontana omkring 1692.

Pietro Cavallini: "La Vergine in trono"

S. Maria in Trastevere          (+++)

Grundlagt i år 217, restauret i 1130, campanilen er fra 12. årh. og i 1702 fik kirken tilføjet søjleforhallen af Carlo Fontana. Man skal bemærke facademosaikkerne fra 12. årh. der viser Jomfru Maria, der ammer Jesus omgivet af ti kvinder, der holder lamper. De tændte lamper er symbol på jomfruelighed, på mosaikken er der nogle jomfruer hvis lamper er gået ud!. Inden for er det de antikke søjler og apsismosaikken, der skal beundres.

 

 

Når man kommer ud på pladsen og holder til venstre medens man beundrer kirke og fontæne, er man efter få meter på den lille PIAZZA CALLISTO, der er opkaldt efter den lille kirke, der nu er en del af det pavestatslige område, men denne er igen opkaldt efter pave Callisto I.

Overfor kirken finder man Roms billigste bar, her koster det ikke ekstra at sidde ned i solskinnet udenfor eller sammen med de snakkende damer i baglokalet. Send nogle hen på hjørnet efter pizza, medens der bliver bestilt en flaske vin, så er frokosten eller mellemmåltidet hjemme.

Ikke mange meter fra baren på hjørnet ved VIA DELLE CISTERNE er opstillet kvarterets signaturfontæne La Cisterna, der forestiller en vintønde.

Efter lidt læskende og stimulerende på Callisto bar, fortsætter turen tilbage på  PIAZZA S. MARIA TRASTEVERE, hvor man går højre om kirken i VIA PAGLIA og følger gaden mod højre og ind i VIA DELLE SCALA over PIAZZA DELLE SCALA, hvor man kan se S. Maria della Scala, hvor der bag den enkle facade er et rigt interiør udsmykket med mangefarvet marmor og et antal farverige barokaltre og relieffer. Man behøver ikke se kirken, men bør stikke hovedet ind i det gamle pragtfulde apotek lige ved siden af.

 

Der fortsættes lidt fremad til gadekrydset med VIA GARIBALDI, VIA DELLE SCALA OG VIA LUNGARA, i huset til højre mod VIA DOROTEA (Romolo) boede maleren Rafael's model til det berømte billede La Fornarina.

(Man ved i virkeligheden intet om Rafaels model og elskerinde, men traditionen har udstyret hende med navn og en levnedsbeskrivelse. Hun hed Margherita og hendes far var sienesisk bager. Hun antages at have været model for Rafaels billed "La donna Velata" i Palazzo Pitti, Firrenze.) 

 

 

 

 

Afslutningssløjfe ?

La Cisterna

Rafaello: La Fornarina

Fra dette gadekryds er det også relativt nemt at afslutte dagens tur, der drejes til højre som mange danske turister har gjort i årevis, og så kommer man så ud ved

 

Ponte Sisto

Broen har navn efter pave Sisto IV, der lod den bygge 1474 for at skaffe bedre forbindelser over Tiberen og dermed bedre adgangsvej til S. Pietro ad Via Lungara.

 

Lige ved broen står Fontane Ponte Sisto, der blev bygget for pave Paolo V (Borghese) af Giovanni Fontana i 1613. Går man over broen er man stort set ved Hotel Ponte Sisto, der er hovedkvarteret for SPIES-REJSER. Undlader man at gå over men følger floden til højre, så er man snart ved PIAZZA BELLI og PIAZZA SONNINO og de frelsende busser, som blev omtalt ved afslutningen af etape 1.

Hvis man ikke benytter sig af afslutningssløjfen, så fortsætter turen ligeud i VIA DELLA LUNGARA, der stort set løber parallelt med VIA GUILIA på den anden side af floden.

Bramante har udarbejdet dette stykke gade arkitektur, der let og ubesværet skulle føre trafik fra PONTE SISTO ind i til S. Pietro gennem PORTA S. SPIRITO en kilometer længere fremme.

Porta Settimiana med Romolo

 

Ponte Sisto

Palazzo Corsini set fra havesiden

 

 

Man går gennem Porta Settimiana, der var en del af den Severiske mur og senere blev den en del af den Aurelianske Mur. Porten blev bestilt af pave Alessandro VI (Borgia) i 1492.

 

Lige uden for porten i VIA LUNGARA 1 finder man Palazzo Torlonia og lidt fremme i gaden finder man

 

Palazzo Corsini

Der blev opført 1471-1484 af Girolamo Riario, der var nevø til pave Sixtus IV. Her boede Caterina af Sverige i en lang periode 1662-1689. Ferdinando Fuga restaurerede bygningen i 1736 for Corsini-slægten, den nye facade regnes for en af Fuga's bedste arbejder.

Omkring 1790 havde den franske ambassadør sæde her, medens han ventede på at en annektering af Rom.

Har man tid bør man besøge det lille galleri på 2. sal, med billeder af blandt andre Caravaggio, Van Dyck og Rubens.

 

 

Caravaggio: "S. Giovanni nel deserto"

Palazzo Corsini

Villa Farnesiana

Men det er vigtigere at besøge naboen på den anden side af gaden. Lige overfor PALAZZO CORSINI finder man indgangen til

 

Villa Farnesiana

Bygget 1511 for den rige florentinske bankier Agostino Ghigi, der var gode venner med pave Leone X (Medici) og en stor kunstmæcen, måske mest for Rafael.

Herinde skal man se Rafael's værker i loggia'en og i det store galleri i stuen.

På førstesal kan man se Sodomas store fresker med motiver fra Alexanders historie, specielt er billedet med "Alexander og Roxana's bryllup" meget berømt. Villaen blev i 1580 overtaget af Farnesefamilien, deraf det nuværende navn.

(Sodoma (1477-1551) fra Siena regnes for en af fædrene til den norditalienske manierisme. Han arbejdede i Rom indtil 1518, hvorefter han bosatte sig permanent i Siena).

Villa Farnesiana er også beskrevet i Paladsernes Rom.

Efter besøget går man tilbage gennem PORTA SETTIMIANA, og så drejes der til højre op i VIA GARIBALDI op mod GIANICOLO. I denne gade kan man i nr. 85 finde Den Skandinaviske Forening, hvor unge kunstnere kan bo under studieophold i Rom.

Rafaello: "La Trionfo di Galatea"

Villa Farnesiana

Giuseppe Zocchi: S. Pietro in Montorio

Lidt højere oppe kommer man forbi et af Borromini's værker S. Maria dei Sette Dolori fra 1622. Kirken ligger lidt tilbagetrukket inde bag en høj mur, man kan desværre ikke komme indenfor på grund af klostrets regler, så man må nøjes med de rå murstensfacader med de konvekse og konkave flader som Borromini bruger for at skabe bevægelse i kunsten.

 

Der fortsættes opad mod kirken S. Pietro in Montorio oppe på toppen. Enten går man langs kørevejens hårnålesving med fare for at blive påkørt af de gale bilister, eller også går man op ad de trappestier, der måske er åbne. Alt dette besvær for at komme op til en af Roms mange bryllupskirker

 

S. Pietro in Montorio

Kirken er fra 9 årh. men i 1481 blev den ombygget og gjort til den spanske nationalkirke i Rom. I klostergården kan man se Bramantes smukke Tempietto, bygget på det sted hvor apostlen Peter blev dræbt. Indenfor kan man i venstre side se Berninis Capella Raimondi.

(Kirken er omtalt i afsnittet om kirkernes Rom på siden Renæssancens kirker.)

G. L. Bernini: "Capella Ramimondi"

S. Pietro in Montorio

Fontana Paolina

Efter at have nydt udsigten over Rom fra kirketrappen, hvor tusindevis af brudepar er blevet fotograferet fortsættes venstre om kirken. På venstre side af vejen er det fascistiske monument fra 1941, til minde om de faldne i krigen for et forenet Italien 1849 - 1870.

 

Lidt længere fremme ligge den store

 

Mostra Janiculum - Fontana Paolo

Dette er afslutningsfontænen for Acqua Paolo, der er restaureringen af den antikke Aqua Traiana. Mostraen blev bygget i 1612 af Flaminio Ponzio er er stærkt inspireret af "Mosesfontænen". Det store bassin foran blev tilføjet af Carlo Fontana.

(Acqua Paola er omtalt i afsnittet Vandets Rom på siden Acqua Paolo)

 

Fra fontænen fortsættes lidt fremad og man holder til højre opad ad PASSEGGIATA DEL GIANICOLO til

 

Piazzale G. Garibaldi

Midt på pladsen står den vældige rytterstatue af Garibaldi, der skuer ud over byen. Fra balustraden har vi andre dødelige en fantastisk udsigt over byen kupler og tårne. Klokken 12.00 affyres heroppe fra et kanonskud.

(Garibaldi spillede en fremtrædende politisk og militær rolle fra 1834 frem til Italiens samling i 1870. Hele dette forløb er nærmere beskrevet i "Roms historie" på siden Ottecento (1800-1870)).

 

 
 

 

Fra pladsen går det igen nedad og lidt længere nede står endnu en rytterstatue, denne gang er det Anita Garibaldi i vild flugt med sit førstefødte barn i armene. Lige overfor ude ved skråningen står et fyrtårn, der er skænket af befolkningen i Argentina, som tak for Garibaldi'ernes hjælp mod tyranniet i den periode, hvor familien ikke var velset i Italien.

 

Det fortsætter nedad og i højre side af vejen fører trapper ned over et amfiteater. Denne vej ned fører snart til PIAZZA S. ONOFRIO  med indkørsel til et hospital (her kan man uden besvær blive bloddonor). Lidt fremme er opgangen til kirken S. Onofrio, der blev grundlagt i 1419.

 

Så er det bare ned ad den stejle SALITA S. ONOFRIO til PIAZZA DELLA ROVERE ved enden af VIA LUNGARA, hvor der ikke er langt hen til nr. 83, hvor man kan kaste et blik på Palazzo Salviati. Herfra er der ikke langt over på den anden side af broen, hvor de gode, varme og overfyldte busser holder.

 

*   nr. 64 vil køre til LARGO ARGENTINA, PIAZZA VENEZIA OG TERMINI.

 

Hvis konditionen tillader det, kunne der  fortsættes ad tur 3 ned gennem Via Giulia til Campo di Fiori.

 

 

 

 

 

  Vil du læse om en af de øvrige byture så "klik" nedenfor  
 

Tur 1: S. Pietro og Vatikanet (tilslutning til tur 2)

Tur 2: Pantheon og Pz. Navona (tilslutning til tur 3)

Tur 3: Via Giulia, Ghetto, Campo di Fiori

Tur 4: Foro Trajani, Capitol og Monti

Tur 5: FraTermini til Porta Maggiore

Tur 6: Trastevere (tilslutning til tur 3)

Tur 7: Omkring Corsoen   

Tur 8: Fra Termini til Pz. del Popolo

Tur 9: Aurelians bymur           

Tur 10: Aventin og Testaccio (tilslutning til tur 6)

Tur 11: Fra Colosseo til Via Appia Antica

Tur 12: Romerske highlights                                       

Tur 13: De antikke seværdigheder