Romerske spadsereture

tur 11

Tekst

 

Tur 1:

S. Pietro, Vatikanet

Tur 2:

Pantheon, Pz. Navona

Tur 3:

Via Giulia, Campo di Fiori

Tur 4:

Foro Trajani, Capitol, Monti

Tur 5:

FraTermini til Porta Maggiore

Tur 6:

Trastevere

Tur 7:

Omkring Corsoen   

Tur 8:

Fra Termini til Pz. del Popolo

Tur 9:

Aurelians bymur           

Tur 10:

Aventin og Testaccio

Tur 11:

Fra Colosseo til Via Appia

Tur 12: Highlights                       

Tur 13: Antikke seværdigheder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra Colosseo til Via Appia Antica

 

Dette er en lang tur på omkring 9,5 km ud til VIA APPIA's landlige idyl gennem det grønne landskab tæt på byen til det sted, hvor turen slutter ved pave S. Urbano I's grav ca. 4,5 km fra PORTA S. SEBASTIANO.

Udgangspunktet er Colosseo, hvor man kommer til enten med Metro eller bus. Bus 27 fra Termini eller busserne 85 og 87 fra Piazza Venezia. Turen kan gennemføres på mange måder og i flere tempi. Der er mulighed for at gennemføre store dele med bus, og under alle omstændigheder kan hele tilbageturen kan gøres med bus 218. Turen er velegnet som en lang slentrende søndagstur, hvor Rom ellers kan være en lidt søvnig forestilling.

 

Fra busstoppestedet går man mellem Colosseo og Arco di Constantino og op ad skråningen og krydser gaden over mod Celiohøjen. Her følger man VIA CLAUDIA opad til krydset ved VIA S. PAOLO DI CROCE og VIA DI S. STEFANO ROTONDO, hvor man på højre side af vejen ser Porta Celimontana fra den Serviske bymur, den store travertinbue blev opført år 10 af et par romerske konsuler, senere blev buen brugt som understøttelse af Nero's udvidelse af Aqua Claudio, der skulle føre vand til badeanlægget på Palatin.

 

Indenfor porten fører den smalle VIA S. PAOLO DI CROCE ned til Ss. Giovanni e Paolo. (Denne kirke er nærmere beskrevet i afsnittet om Roms kirker på siden Den byzantinske påvirkning, desuden er udgravningerne under kirken "Casa Romane" omtalt på siden Det underjordiske Rom).

På den anden side af krydset et halvt hundrede meter nede ad VIA DI S. STEFANO ROTONDO lige overfor bagsiden af det store militærhospital, er indgangen til

 

 

 

S. Stefano Rotondo

Dette er en af Italiens ældste rundkirker. Den blev antageligt bygget omkring 470 som en efterligning af Den hellige Gravs Kirke i Jerusalem. Det indre består af en rund central del med et firkantet alterparti omgivet af to cirkulære skibe, som 56 granitsøjler adskiller fra den ydre rundgang, der er udsmykket med fresker. Kirken blev ombygget og restaureret af pave Niccolò V i 1453, ved dette blev den yderste ring fjernet og diameteren ændret fra 61 til 45 meter. Arkitekten bag dette arbejde var den store renæssancemester Leon Battista Alberti.

Under kirken har man udgravet et Mitreo - Mitratempel, der kan læses mere om denne kult på siden Mitrakulten. 

 

Tilbage ved krydset fortsætter VIA CLAUDIA i VIA DI NAVICELLA, hvor der midt ude på vejen står en lille smuk skibsfontæne, der blev opsat af pave Leone X (Medici), man kan stadig se rester af Medici-våbenet med de seks kugler. På den anden side af vejen ligger

 
 

S. Maria in Domnica

En basilica hvis skibe er adskilt af søjler med antikke korinthiske kapitæler, og med meget smukke romanske mosaikker fra det 9. årh. i apsis og på triumfbuen. Denne apsismosaik er omtalt på siden Apsismosaikker, her er der også et billede, endvidere er den omtalt i afsnittet om Kirkernes Rom på siden om Den Byzantinske påvirkning. Kirken blev restaureret af pave Leone X (1513-1521), der tilførte den en  søjleforgangen og et kassetteloftet. Kirken er meget brugt som bryllupskirke.

 

Turen fortsætter ned ad VIA DI NAVICELLA. Umiddelbart til venstre for kirken er adgang til parken omkring Villa Celimontana. Dette jordstykke blev købt af Mattei-familien i 1553, og i stedet for vinmarker anlagde man en fransk have, villaen blev bygget i 1580'erne. I dag har det italienske Geografiske selskab til huse her, inde i parken er der opstillet en af Roms 11 obelisker.

Nede ved foden af VIA DI NAVICELLA drejes til højre ved PORTA METRONIO ad VIA DRUSO til PIAZZALE NUMA POMPILIO.

PÅ hjørnet til PIAZZALE NUMA POMPILIO ligger den den lille kirke S. Sisto Vecchio. Denne blev givet af pave Onorio III (1216-1227) til S. Domenico i 1219. Da dominikanerordenen flyttede til S. Sabina blev S. Sisto Vecchio overladt til den dominikanske nonneorden.

På den anden side af pladsen ser man de imponerende rester af

S. Maria in Domnica

Caracalla's termer

Terme di Caracalla

Den antikke badeanstalt på godt 10 ha oprindeligt med plads til 1600 badende, blev påbegyndt år 206 af kejser Septimius Severus og indviedes af hans søn Caracalla i 217, men blev først fuldendt under kejser Alexander Severus i 230. Kejser Aurelian (270-275) restaurerede termerne, som herefter var i funktion op til det 6. årh. da de indvandrende goter ødelagde akvadukterne. Nu står kun betydelige dele af murværket tilbage borte er al marmorudsmykningen, men dele af gulvmosaikkerne er bevaret.

Et romersk bad var en langvarig sag, der startede i Calidarium, et stort hedt rum, derefter kom det lunkne tepidarium, et ophold i det store centrale frigidarium og til sidst en tur i svømmebassinet natatio. Herefter var der massage, gymnastik, biblioteker, kunstgallerier og en park til spadsereture.

(Under Caracallas termer findes et Mithra-tempel, der ofte kan besøges første lørdag i en måned. Læs mere om Mitrakulten på siden Mitrakulten).

 

I turistsæsonen bliver her opført store operaforestillinger, men der er vist risiko for at det bliver forbudt på grund af nedslidning af ruinen.

 

 

 

 

Caracalla's termer

 

På vej til indgangen til TERME DI CARACALLA passerer man ved parkanlægget, den beskedne

 

Ss. Nereo e Achilleo

Dette er en lille basilica med ottekantede søjler, der blev genopbygget i 600-tallet af pave Leone II og siden restaureret i 1500 tallet. Bemærk det meget gamle pulpitur. Kandelabrene er fra 1400-tallet, koret og højalteret er Cosmatiske værker fra 1200 årh. og mosaikkerne er fra begyndelse af 800-tallet, prædikestolen hviler på en piedestal af porfyr der blev fundet i Caracallas Termer. På væggene i sidekapellerne er der nogle uhyggelige fresker, der i detaljer viser, hvordan de første kristne led martyrdøden.

Kirken blev bygget for at rumme relikvien, en forbinding som S. Peter tabte på sin flugt ud mod Via Appia.

(Kirken er også omtalt i afsnittet om Kirkernes Rom på siden Den byzantinske påvirkning).

 

Fra kirken krydser man den meget store og særdeles trafikerede PIAZZALE NUMA POMPILIO, hvor zigeunerne forsøger at vaske bilernes forruder eller drive lidt plat medens andre forsøger at sælge sidste udgave af en sportsavis. På den anden side af pladsen i VIA DI PORTA S. SEBASTIANO ligger endnu en lille kirke 

 

S. Cesareo

Det smukke kassetteloft er fra det 16. årh. Prædikestolen, triumfbuen og kandelabrene er beklædt med smukke cosmatiske mosaikker. Den fine renæssancefacade er udført af Giacomo della Porta i forbindelse med pave Clemente VIII's restaurering.

 

Sepolcro di Scipioni

Udenfor S. Cesareo er der et stoppested for bus nr. 118, så har man gennemført tur nr. 9 langs ROMS bymur, kan man hoppe på bussen og køre ud gennem PORTA S. SEBASTIANO og helt ud til S. Sebastiano. Men man kan selvfølgelig også spadsere ud af vejen langs de høje mure, der omkranser store villaer og haver, og efter et par hundrede meters tur, hvor bilerne har suset forbi en, så er man ved

 

Sepolcro di Scipioni

Scipionernes grav er en underjordisk gravplads midt i en lille have. De berømte Scipioner var en slægt af succesfulde generaler, der førte romerske hære til sejr i Afrika, Spanien og Lilleasien, det var en Scipio, som slog Hannibal fra Kathago i slaget ved ZAMA i 202 f. kr.

Gravene blev opdaget i 1780, her ligger flere medlemmer begravet i antikke sarkofager, men der er også urnegrave. Mange af de originale fund er nu flyttet til Vatikan-museerne. I forbindelse med udgravningerne har man fundet en katakomb og et tre-etagers hus fra det 3. årh. der er bygget oven på Scipionernes grav.

 

Sløjfe:

Adgangsbilletten til Scipionernes grav giver også adgang til Pomponius Hylas' Columbarium. Indgangen til dette findes lige indenfor i PARCO DI SCIPIONI, der har indgang op ad trapperne ved siden af Sepolco di Scipioni. Denne form for hvælvet grav kaldes Columbarium, fordi det ligner et dueslag (lat: Columba=due). I dette Columbarium, der blev udgravet i 1831, er der ifølge indskrifterne begravet tidligere slaver hos kejserne Augustus og Tiberius.

 

Efter et besøg i columbariet kan man på VIA PORTA LATINA aflægge et besøg i S. Giovanni in Oleo og S. Giovanni di Porta Latina, hvor den sidste er omtalt i afsnittet om Kirkernes Rom på siden Den Byzantinske påvirkning.

 

 

Porta S. Sebastiano

 

Fra sløjfen tilbage til VIA DI PORTA S. SEBASTIANO fører gennem den såkaldte Drusus' bue, som er en understøtnings for den sideakvadukt, der forsynede Caracallas termer med vand. Det monumentale udseende skyldes, at akvadukten blev ført over den vigtige Via Appia. På den anden side af buen når man frem til byporten.

 

Porta S. Sebastiano

Oprindeligt hed porten Porta Appia men efter at den blev genopbygget omkring år 400 af kejser Honorio fik den navnet Porta S. Sebastiano, da den fører ud til S. Sebastian Basilikaen. Porten regnes for en af de smukkeste i den Aurelianske bymur. Har man ikke nået det tidligere skal man aflægge et besøg i det spændende museum i portbygningen og spadsere en tur på bagsiden af muren.

 

Ud gennem porten og på den anden side af vejen kan man udmærket tage sig en forfriskende slurk vand i det antikke vandings­sted inden man fortsætter de sidste 4 km ud til pave S. Urbano's gravmæle. Fortsættelsen skal foregå ad "vejenes dronnig", vil man spare lidt på kræfterne er der også fra dette sted mulighed for at vente på bussen, der kan fragte en de næste 2,5 km. ud til basilika S. Sebastiano, hvilket kan være en god ide, da det første stykke ikke kan regnes for at være det smukkeste og mest seværdige.

 

 

S. Domine que Vadis

Via Appia Antica er den mest betydende af de antikke romerske veje. Den blev anlagt som hærvej af senator Appius Cladius år 312 f.kr. og førte til Brindisi på Apuliens østkyst, der var overfartssted til Grækenland. Vejen blev delvist opgivet i middelalderen, men istandsat i det 16. årh. af pave Paolo IV. Vejen er kantet med ruiner af familiegrave og kollektive begravelsespladser og under markerne på begge sider ligger en uhyre labyrint af katakombere.

Fortsættes til fods langs denne stærkt trafikerede vej skal man ca 100 meter fremme i venstre side bemærke den første af de bevarede antikke milesten. Knapt 900 meter ude deler vejen sig i en trefork og på den venstre gren VIA APPIA ligger en uanseelig kirke

 

S. Domine quo Vadis

En lille banal kirke rejst på det sted, hvor S. Peter på flugt fra Rom mødte Kristus. Peter spurgte ham "Domine quo vadis" og fik svaret "Jeg kommer til Rom for at blive korsfæstet endnu engang". Dette forstod Peter, så hans plads var blandt de forfulgte i Rom og ikke på flugt. Inde i kirken er der et mindesmærke for Henryk Sienkiewicz, der skrev romanen den beerømte roman "Quo Vadis".

 

Fra dette sted er der 3 muligheder for fortsættelse:

 

Mulighed 1

Fra S. Domini quo Vadis holdes der ad den venstre gren ud ad VIA APPIA, der fortsætter mellem mure, forfaldne bygninger og ind imellem dele af antikke konstruktioner ud til S. Sebastiano. Efter ca. 500 meter ved stikvejen ind til ISTITUTO SALESIANO ligger et Trattoria Liberti, navnet er givet fordi på dette sted ligger resterne af et columbarium for frigivne slaver.

Lidt efter deler vejen sig ved VIA APPIA PIGNATELLI, men der fortsættes ligeud forbi indgangen til de jødiske katakomber.

 

Mulighed 2

Den midterste del af treforken, og den mest fredelige, fører op til INSTITUTO SALESIANO og videre til S. Callisto katakomberen, der er Roms mest berømte gravby. Den er opkaldt efter pave S. Callisto I, der gjorde dette område til de romerske biskoppers gravplads. Nu er der kortlagt ca. 20 km. gange i fire etager.

Dette er den mest fredsommelige vej frem til S. Sebastiano.

 

Mulighed 3

Måske den mest spændende, men også lidt længere end de to andre. Den højre gren i forken hedder VIA ARDEATINA, også den fører til S. Sebastiano, men det er en lille omvej på små 700 meter. Følger man VIA ARDEATINA  er der ca. 1000 meter til vejkrydset ved VIA DI SETTE CHIESE og på venstre hånd VICOLO DELLE SETTE CHIESE. Går man til højre ad VIA DELLE SETTE CHIESE finder man indgangen til Domitilla katakomberne, der regnes for de største i Rom.

Hvis man fra vejkrydset går lidt ad VIA ARDEATINA finder man indgangen til en moderne katakomber for martyrer fra 2. verdenskrig - Fosse Ardeatine.

Dette er Roms martyrgravplads fra 2. verdenskrig. Her i en gammel kalkmine dræbte den tyske besættelsesmagt 24. marts 1945 335 romere til gengæld for et attentat i VIA  ROSSELLA, hvor 35 tyske soldater blev dræbt. Det er et dystert, bunkerlignende monument, hvor de 335 ens grave står i lange rækker. Indgangen til dette smukke og betagende sted er formet som en mur af torne.

 

 

 

Fra Fosse Ardeatine fortsættes ad VICOLO DELLE SETTE CHIESE de ca 500 meter hen til S. Sebastiano. 

 

S. Sebastiano

Kirken er antagelig bygget under pave Damaso I (336-384) til Paulus og Peter. Indtil 700-tallet kaldes den Basilica Apostolorum. Efter traditionen skulle apostlene midlertidigt have været begravet her, andre siger de har boet her. Kirkens nuværende skikkelse er et værk af Ponzio fra 1612.

Fra kirkens venstre side er der adgang til katakomberne, der har 12 km gange og hvor man regner med at 174.000 jøder og kristne er begravet.

(De ovenfor nævnte Katakombere er alle omtalt i afsnittet Det religiøse Rom på siden Det underjordiske Rom og kirken er omtalt på siden Valfartskirkerne.)

 

Lidt længere fremme ad VIA APPIA ser man på venstre hånd resterne af

 

Tomba di Romolo

Dette er ikke en grav for Roms grundlægger, men for kejser Massenzio's søn. Der er kun beskedne rester tilbage af den storslåede runde grav, der kan minde om Pantheon.

 

Circo di Massenzio

Et stadion der kunne rumme 18.000 tilskuere, bygget til hestevæddeløb, men er nu kun markeret i form af to tårne forenden af væddeløbsbanen.

Diocletian obelisk, der stod på banens midterhelle, blev en del af Berninis fontæne på Piazza Navona.

 

Yderligere hundrede meter ude af vejen ligger VIA APPIA's mest storslåede og imponerende gravmæle

 

 

Tomba di Cecilia Metella

Tomba di Cecilia Metella

Cecilia Metellas gravmæle er et stort rundt tårn fra Augustus' tid. Ud mod vejen er en indskrift som fortæller, at den afdøde Cecilia var en datter af Quintus Metellus Creticus og gift med Crassus den Yngre. Det meste af gravmælets udsmykning er stjålet til andet formål, blandt andet brugte pave Sisto V en hel del til udsmykning af Fontana di Trevi, men øverst oppe kan man fortsat se den smukke oksehoved frise rundt om toppen.

Under pave Bonifacio VIII (1294-1303) blev mausolæet ombygget til en fæstning (Palazzo Caetani) af Caetanifamlien, der her indrettede et indbringende toldsted på vejen til og fra Rom.

På den anden side af vejen ser man ruinerne af den gotiske kirke S. Niccola, der også indgik i Caetani-familiens fæstningsanlæg.

 

Efter endnu 100 meter deler VIA APPIA sig, til venstre løber VIA CECILIA METELLA og lige ud fortsætter VIA APPIA. Er man ikke tidligere på grund af tørst og sult faldet indenfor på en af de mange restauranter der har kantet vejen og lokket med gode tilbud, så ligger der her i vejkrydset en beskeden bar, hvor man kan få en forfriskning medens man i solskinnet overvejer om turen - skal stoppe og man vender tilbage til centrum. Dette kan ske ved at gå ad VIA CECILIA METELLA til VIA APPIA PIGNATELLI, hvor bus 118 kører til COLOSSEO eller

- om der skal fortsættes på den næste strækning ud ad  VIA APPIA mellem VIA CECILIA METELLA og VIA ERODE ATTICCO eller måske helt ud til VIA CASAL ROTONDO. 

 

På denne strækning begyndte man i 1960'erne at bygge en række fashionable villaer mellem de resterende monumenter og hvoraf mange blev udsat for den sidste ødelæggelse.

Palazzo Caetani

 

 

Bagved baren ligger kernen af et stort mausolæum Tor di Capo di Bove (1.årh. efter Kristus). Efter krydset ved VIA CECILIA METELLA kan man opleve tingene som perler på en snor.

- Nede ad VIA CAPO DI BOVE ses Villa di Capo di Bove.

- Længere ude på venstre side Sepolcro degli Eguinozi

   

Herefter er der flere hundrede meter frem til næste stop. Når man har passeret nogle af de store private villaer, kommer der et militært anlæg omkring forte Appio bestående af en række fæstninger, der blev bygget omkring byen i 1870 efter Roms fald. Efter dette på venstre side af vejen står gravmælet for Marcus Servillus, der blev udgravet af den nyklassicistiske billedhugger Antonio Canova.

Skråt over for dette gravmæle står endnu en grav, denne gang med et relief af en nøgen mand "det heroiske relief" og til venstre ganske få meter fremme er ruinerne af "Senecas grav" og på samme side den store grav tilhørende "Sisto Pompeo den retfærdige" der var en frigiven slave.

Herefter skulle man gerne stå ved VIA DEI LUGARI og IV miglio-mærket, hvor der til venstre for vejen kan ses Tempio di Giove og til højre mellem træerne ses monumentet for pave Urbano I (222-230).

 

Og sådan fortsætter det med flere grave og ruiner af villaer og templer den næste kilometer frem til VIA DI TOR CARBONE og VIA ERODE ATTICO ca. 3 km fra Tomba di Cecilia.

Herfra er den letteste vej tilbage, at tage bus 765 ad VIA ERODE ATTICO til LAGO PADRE BELLO, hvor der skiftes til bus 118, der kører mod Colosseo og de andre bybusser.

 

 
 

VIA APPIA fortsætter endnu længere, det tynder dog hurtigt ud i seværdighederne, men alligevel er der ved V miglio-mærket et af de helt store seværdigheder Villa Dei Quintili. Hele dette område på 24 hektar (48 fodboldbaner) blev købt af staten i 1985 med henblik på at skabe en offentligt tilgængelig arkæologisk park. Denne kæmpemæssige villa tilhørte Sestus Quintilius Condianus og Sestus Quintilius Valerius Maximus, der begge var romerske senatorer år 151, hvor de spillede en stor politisk rolle i Grækenland og Asien. De faldt i unåde hos kejser Commodus (180-192), der lod brødrene henrette, hvorefter han overtog deres ejendom, som sit favoritopholdssted ikke langt fra Roms centrum. Fund har vist at villaen også har været anvendt af de kejserlige familier til slutningen af det 3. århundrede. I middelalderen (1100-tallet) var ruinerne en del af Astalli-familiens fæstningsanlæg. 

Villa dei Quintili

 

Skal man vende tilbage med offentlige transportmidler, så er der to muligheder

- Det nemmeste er at gå tilbage til VIA ERODE ATTICO, tage bus 765 og skifte til bus 218 mod Colosseo.

- Det hurtigste (måske) er at fortsætte ca 1. km ud til VIA CASAL ROTONDO, hvor man tager bus 654 til metrostation CINECITTA, der kører til Termini.

 

  Vil du læse om en af de øvrige byture så "klik" nedenfor  
 

Tur 1: S. Pietro og Vatikanet

Tur 2: Pantheon og Pz. Navona

Tur 3: Via Giulia, Ghetto, Campo di Fiori

Tur 4: Foro Trajani, Capitol og Monti

Tur 5: FraTermini til Porta Maggiore

Tur 6: Trastevere

Tur 7: Omkring Corsoen   

Tur 8: Fra Termini til Pz. del Popolo

Tur 9: Aurelians bymur           

Tur 10: Aventin og Testaccio

Tur 11: Fra Colosseo til Via Appia Antica

Tur 12: Romerske highlights                                       

Tur 13: De antikke seværdigheder