- kapeller

- kirkerne

- klostre (Cenacoli)

- muséer og gallerier

- steder og pladser 

Paladser i Firenze

I takt med udviklingen og de voksende formuer i 1400-tallet blev der et voksende behov for at bygge repræsentative boliger til de velhavende familier og deres firmaer. Dette gav i midten af århundrede et voldsomt byggeboom, så der i årene 1450-1478 blev bygget mindst 30 nye paladser. Medicifamilen havde lagt for med Michelozzos prototype på et renæssancepalads fra 1444 og så fulgte brødrene Benedetto og Giuliano Mariano med tegninger og planer til palaserne Strozzi, Antinori, Pazzi og Gondi.

Alle Firenzes gader er fortsat "spækket" med store paladser eller paladsagtige bygninger, mange anvendes som muséer og udstillingsbygninger, andre igen til kontor- og beboelsesformål, men uanset hvad bygningerne anvendes til skaber de et helt enestående bybillede. Nedenfor anføres nogle af byens smukkeste eller mere berømte paladser.

Palazzo Antinori

Paladset er tegnet af Giuliano Mariano i 1461-69 af og er fortsat hovedsæde for Antinori-familien, der er en af de førende familier indenfor italiensk vinproduktion. Selvfølgelig skal man spadsere ind og se den smukke gård, men man kan man besøge cantinetta'en for at smage et glas af husets fremragende vine. Har man vovet sig ind til de gallaklædte tjenere, så prøv husets flagskib GALESTRO, der er en knasende tør let prikkende hvidvin.

Stedet ånder luksus så det er absolut ingen billig fornøjelse at besøge stedet, men det er en oplevelse.

Palazzo Antinori

Palazzo Davanzati

Palazzo Davanzati

Museo della casa Fiorentina antica.

Via Porta Rossa 13; åbent 9-14; lukket mandag.

Paladset er et enestående eksempel på et velholdt middelalderligt familiepalads. Det blev bygget i midten af 1300 tallet og fra 1578 blev det erhvervet af købmanden Davanzati, hvis våbenskjold hænger på facaden. Når paladset er medtaget i dette afsnit er det ikke for at vise de store kunstværker, men alene for at pege på en mulighed for at aflægge et besøg hos en rig borgerfamilien, der givetvis har betalt sit for at Firenze er blevet kunsten by.

Et besøg i dette palads bør være et "must", for at få et indtryk af de mindre kunstsponsorer.

Palazzo Medici-Riccardi

Via Cavour 1; åbent 9-13; 15-17; onsdag lukket.

Paladset bygget af Michelozzo fra 1444-1460 for Cosimo den Ældre, der ønske et familiepalads og et forvaltningscentrum for Mediciernes handels-og bankvirksomhed. Det oprindelige palads var kubisk, men den nye ejer fra 1584 forlængede bygningen med syv ekstra sæt vinduer.

Paladset benyttes nu som offentlige kontorer, men i stueetagen er der et mindre museum om bygningen, men det vigtigste og smukkeste findes i Mediciernes familiekapel på 1. sal. Her i et lille vinduesløst rum har Benozzo Gozzoli malet den imponerende fresko "De hellige trekonger", der skildrer hverdagen på Medici'ernes tid, og hvor kongerne er portrætter af Medicierne og andre af samtidens fine og indflydelsesrige også er afbildet.

Dette arbejde er et af den italienske renæssances mest populære arbejder. Det forestiller de tre hovedfortællinger omkring Kristus fødsel; englenes og hyrdernes tilbedelse og kongernes rejse fra Østerland for at tilbede Kristus. I dette store billede viser Gozzoli en uhæmmet fortællelyst og en kombination af dekoration og graciøst genremaleri, der viser frem til Ghirlandaio. Hele optoget strækker sig over 3 vægge og alt bevæger sig frem mod kapellets alter, hvor Filippo Lippi har malet alterbilledet.

Palazzo Medici-Riccardi

Palazzo Pitti

Palazzo Pitti

Palazzo Pitti blev påbegyndt 1457 for den rige købmand Luca Pitti, som et familiepalads omfattende de syv midterste viduesfag. Paladset blev i 1549 erhvervet af Eleonora von Toledo, hustru til Cosimo I. Paladset blev udvidet 1559 til en trefløjet bygning og i først i 1620 fik den udvidet facaden til det nuværende udseende. Paladset fungerede frem til 1859 som residens for de toskanske storhertuger. Indtil 1946 blev det beboet af den kongelige familie fra huset Savoyen.

Det er uklart hvem der har tegnet den opringelige kernebygning. Vasari nævner en arkitekt Fanelli, andre mener han har anvendt Brunelleschi's oprindelige tegninger, der ikke blev anvendt til Palazzo Medici, fordi de var for statelige. Paladset facade adskiller sig fra andre renæssancepaladser ved størrelsen og ved buerækken gennem de to øverste etager, der minder om romerske akvædukter.

Paladset rummer flere museer: Galleria Palatina; Museo degli Argenti; Appartamenti Monumentale; Museo della Porcellane; Galleria del Costume og Galleria d'Arte Moderne.

Galleria Palatina og Appartamenti Monumentale:

Dette museum udgør den venstre del af paladset, der er åbent 9-14; lukket mandage.

Her kan man se de dele af de toscanske storhertugers kunstsamlinger der ikke blev overført til Galleria degli Ufizzi i 1828.

I de hertugelige værelser og sale er der værker af Pietro da Cortona, Filippo Lippi, Andrea Del Sarto, Raphael, Tizian, Rubens, Van Dyck og mange mange flere, her skal kun nævnes de vigtigste værker i de forskellige sale.

Tizian: "Ritratto di Giulio II"

Galleria Palatina

Rafaello: "Rittratto di Fedra Inghirami" (1510)

Galleria Palatina (Palazzo Pitti)

Pietro da Cortona (1596-1669) regnes for en af de fineste kunstnere i højbarokken, hvor han var banebrydende for det illusionistiske loftsmaleri, mest kendt er loftet i Palazzo Barberini i Rom, hvor han har skabt en forherligelse af pave Urban VIII.

sal 4. Venus:         

* Rubens: "Bønderne vender tilbage fra marker" og "Odysse til øerne"

* Tizian: "Ritratto di Giulio II" - "Ritratto di Pietro Aretino" -  "Ritratto di gentildonna" - "Il Redentore" - Ritratto di Ippolito de'Medici"

* Pietro da Cortona: loftfreskerne i salene 5 (Apollo); 6 (Mars) og 7 (Jupiter);

sal 5. Apollo:         

* Pietro da Cortona: loftfreskerne

* Del Sarto: "Pietà di Luco" (1523-24) - "La Madonna e Quattro Santi" - Assunzione della Vergine" (1526-28)

sal 7. Jupiter:         

* Pietro da Cortona: loftfreskerne

* Rafael: "Donna Velata" (1516) -

* Del Sarto: "S. Giovanni battista" (1523).

* Caravaggio: "Ritratto di fra Antonio Martelli" (1607) - Il Cavadenti" - "Amore dormiente"

Caravaggio: "Ritratto di fra Antonio Martelli"

Artemisia Gentileschi: "Giuditta con testa di Oloferne"

Sal 8. Saturn:         

* Rafael: "Madonna del Granduca" (1506) - "Ritratto di Fedra Inghirami" den pavelige bibliotekar (1510) - "Ægteparret Agnolo og Maddalena Doni" (1504) - "Madonna del Baldachino" (1507) - "La Visione di Ezechiele" 1518 - "Madonna della Seggiola" (1516).

* Del Sarto: "La Disputa sulla Trinità" (1517).

* Perugino: "Compianto su Christo morto" (1495) - Madonna in adorazione del Bambino" (Madonna del sacco).

Sal 9.Illiade:           

* Rafael: "Portræt af gravid kvinde" (1504-08).

* Del Sarto: "Marias himmelfart" (1527). Motivet gentages på 2 billeder.

* Artemisia Gentileschi: "Giuditta con testa di Oloferne".

Et flot billede i bedste Caravaggiostil.

Sal 10. Stufa          

* Pietro da Cortona: Vægmalerierne "De fire tidsaldre" (1640), disse regnes for det mest berømte barokarbejde i Firenze.

Sal 13. Odysseus

* Rafael: Madonna dell'Impannata. (1514).

* Del Sarto: "Madonna in gloria e santi" (1525-26).

Rafaello: "Madonna dell'Impannata"

Filippo Lippi: "Madonna med barn" (1452)

Sal 14. Prometheus:

-   Filippo Lippi: "Madonna med barn" (1452), baggrunden er Marias fødsel og billeder fra S. Anne's liv.

-   Botticelli: "Ritratto virile"; "Simonetta" og "Sacra Familia e Santi".

Sal 17. Flora:         

-   Del Sarto: Billeder af Josefs historie, malet i perioden 1520-23.

Giardino di Boboli

Pittipaladsets haver har åbent alle dage fra 9-16.30. I de meget smukke haver kan man se Bacchus-brønden; Grotte del Buantalenti; amfiteater og ikke mindst KAFFEHAUS, hvorfra der er en fantastisk udsigt over byen. Men pas på, at bestille drinks på dette sted er en kostbar affære. Udsigten er dog endnu bedre oppe fra Forte di Belvedere.

Palazzo Ruccellai

Paladset er tegnet af Leon Battista Alberti, men bygget af B. Rosselino for Uldhandleren Giovanni Rucellai. Det forener den florentinske paladsarkitektur med motiver fra romersk/antik bygningskunst.

Rafaello:"Ritratto di Madalena Doni" (1506)

Palazzo Ruccellai

De rustikke kvadre er er indpasset i et trindelt system adskilt af lodrette pilastre, med en klar afgrænsning af etagerne. Med en hentydning til fx. Colosseum er pilastrene nederst doriske, på næste etage joniske og øverst er der en korintisk søjleorden. Det hele adskiller sig fra andre tidligere paladser gennem den strenge systematik i facadens opdeling i en geometrisk ordnet struktur.

Overfor paladset byggede Rosselino omkring 1460 en loggia, der var tænkt som velkomst- og repræsentationslokale for Rucellai familien.

Palazzo Strozzi

Paladset blev tegnet af Benedetto da Maiano og bygget fra 1489-1504 for familien Strozzi, efter at den havde været landsforvist til Mantova på grund af en strid med familien Medici. Bygningen regnes for en af perlerne i renæssancens paladsbyggeri, i dag er det hovedsæde for flere kulturelle institutioner og i den ene del afholdes der jævnligt store kunstudstillinger.

De treetagers facader er overtrukket af en vældig kransgesims, der dog er ufuldendt og rustikamurværket bidrager til bygningens massive virkning.

Palazzo Vecchio

Bygningen af paladset blev påbegyndt 1299 og allerede i 1302 var det 94 meter høje tårn færdigt. Herefter var der en lang byggeperiode med indvielser og udvidelser.

Den middelalderlige gård blev i 1454 ombygget i renæssancestil af Michelozzo, bronceputto'en (dreng med delfin) i fontænen er udført af Verrocchio (1475-1480). Den sidste indvielse skete i 1588 under storhertug Ferdinando I. Paladset blev brugt som administrationscenter og bopæl for den øverste leder uanset styreformen indtil 1540, hvor Storhertug Cosimo I flyttede til Palazzo Pitti.

Palazzo Strozzi

Palazzo Vecchio

På det tidspunkt fik paladset navnet Vecchio, hvor det tidligere var kaldt "Signora" eller "Ducale".

Da Firenze var hovedstad i Italien 1865-1871 fungerede paladset som hjemsted for parlamentet. Efter 1872 har det været hovedsædet for det kommunale styre.

Paladset er åbent for besøg alle dage 9-19; lukket lørdag. Herinde er der mulighed for at se de store og smukke repræsentationssale og lejligheder for ledende personer. Paladset er absolut et besøg værd, så kan man sammenligne magtens bolig med den mere beskedne i Palazzo Davanzati.

Salone del Cinquecento.

Salen blev anlagt af Savonarola for at kunne rumme republikkens råd med 500 medlemmer. Under Cosimo I blev salen ombygget og Vasari malede de store vægmalerier med motiver fra Firenzes erobring af nabostaterne Pisa og Siena.

-   Michelangelo: Skulpturen "La Victoria" (1525).

-   Giorgio Vasari har til højre for indgangen til salen indrettet Studiolo des Francesco I, udført 1570-1575 med en overdådig pompeiansk udsmykning.

Quartiere Leone X:

Lejlighed for pave Leo X (Medici), her hænger en kopi af Rafaels "Madonna dell'Impannata".

Quartiere di Eleonora di Toledo

Eleonora var hustru til storhertug Cosimo I. Lejligheden er blandt andet udsmykket af

-   Del Sarto: "La Vergine col bambino" i Sala di Sabine

-   Botticelli: "Madonna col Figlio" i Sala di Penoloppes

-   Bronzino har stået for udsmykningen af Capella di Eleonora

Sala degli Gigli:

Det oprindelige audiensrum øverst oppe i paladset, udsmykket med lil­jetapeter.

-   Donatello: "Judith og Holefernes" den nyrestaurede originale figur.

-   Ghirlandaio: Freskerne på den ene langvæg forestillende romerske personer med S. Zenobio i midten omgivet af S. Lorenzo og S. Stefano. Udført i 1482 - 1484.

9. december / OT

Donatello: "Judith og Holeffernes"