Berlin

Velkommen

Tekst

 

Velkommen til rejsenoters afsnit om Berlin. Som det vil fremgå er afsnittet ved at blive opdateret. Først med tekst og siden med billeder.

* Tur1 - Prenzlauer Berg

* Tur2 - Unter den Linden

* Tur3 - Kurfyrstendamm

* Tur4 - Nicolaiviertel

* Tur5 - SpandauerVorstadt

* Tur6 - Kreutzberg

* Tur7 - Potsdam & Sanssouci

* tur 8 - Andre steder, muligheder

* De store museer

* Spise- og drikkesteder

* Årstal og historie

* Navne i Berlin

 

Berlin -

det mangfoldige, overraskende og uventede

 

Berlin ligger på den store slette i det nordtyske lavland. Indenfor den 234 km lange bygrænse strækker Berlin sig i retningen øst-vest 45 km og i retningen nord-syd 38 km, så der er tale om et stort byområde (ca. 892 km2), hvor dog 40% af arealet består af vandveje, grønne områder og andre ubebyggede arealer. Berlin er gennemskåret af floderne Havel og Spree, der løber sammen i Spandau. Byens vandveje har en længde på 197 km. 

Siden den 3. oktober 1990 har Berlin igen været Tysklands hovedstad. Hovedstadstraktaten blev underskrevet i august 1992 på Berlins Rådhus. Forbundsdagen, Forbundsrådet og Forbundspræsidenten har deres hovedsæder i Berlin. Byen er en selvstændig delstat, hvor overborgmesteren er byens repræsentant i Forbundsrådet.

Berlin har et indbyggertal på omkring 3.7 million, hvoraf ca. 450.000 berlinere er af ikke tysk afstamning, men kommer fra 183 nationer. Den største enkeltgruppe er fra Tyrkiet.

 

Berlin er ikke en smuk by, men det er en spændende by, og den byder på meget andet end museer, teaterprogrammer og musikarrangementer, gode restauranter og hyggelige barer eller fancy klubber. Berlin er tilfældighedernes, opdagelsernes og øjebliksindtrykkenes by. Berlin er en livsstil.

Næsten alle besøgende i Berlin har Regierungsviertel, Museumsinsel, Unter den Linden, Holocaust-denkmal, Checkpoint Charlie, Mauergedänkstätte, Potzdammer Platz, Gemälderei, Fernsehturm, Hackesche Höfe og Kürfürstendamm som udflugtsmål, inden de spørger sig selv om, hvor de rigtige berlinere gemmer sig blandt al historien og arkitekturen. De turister, der begiver sig ud på opdagelse et stykke væk fra de store hovedstrøg, får ret hurtigt en fornemmelse af byen størrelse, men her kan de drage fordel af det udmærkede trafiksystem, som relativt hurtigt kan bringe dem ud til seværdigheder og byområder (fx Potsdam) et stykke fra centrum.

 

Kaiser-Wilhelm-Gedächniskirche